East Bank West Bank Nile Cruise Dendera og Abydos  

EAST BANK

 
 
 

Luxor Templet

Templet er påbegyndt i starten af Ny Rige (Thutmosis I, men hovedparten af det, vi ser i dag,
er bygget af Amenophis III og Ramses II i perioden 1388-1213 f. Kr.
Overalt er vægge og søjler dækket af relieffer, der bl.a. viser scener fra den årlige Opet-fest
og Slaget ved Kadesh.
Senere har Alexander den Store tilføjet nogle bygninger, og romerne udvidede det til militært fort.
I det nordøstlige hjørne af tempelgården er der senere bygget en koptisk kirke, hvis mure i dag danner fundament for Abu-el-Hagag moskeen.

  Karnak Templet
Bygningskomplexet består af Pyloner, Obelisker, Kapeller, Helligdomme og en Hellig Sø. Det er dedikeret til Den Thebanske Gude-Triade, Amon-Re, Mut og Khonsu.

De ældste dele er fra Sesostris I (1956-1911 f. Kr.). Der er bygget om og tilføjet bygninger igennem tiderne frem til Nektanebo (380-362 f. Kr.), og i dag dækker det et område på 1,5 x 0,8 km.
I komplexet indgår også Den Store Hipostylhal, verdens største, der dækker 6000 m². Hallen er påbegyndt af Seti I og fuldført af Ramses II.
Af hallens 134 søjler er de midterste 23 meter høje og 15 meter i omkreds, de øvrige søjler 13 meter høje.
Overalt er mure og søjler dækket med smukke relieffer og en del steder er den oprindelige bemaling stadig intakt.

Luxor Museum
Nyd dette smukke museum med en flot opsætning og lyssætning.
Museet omfatter bl.a. Talat-væggen fra Akhnaton’s tempel øst for Karnak.
Efter Akhnaton’s død blev templet genbrugt andre steder og talaterne blev brugt som fyld i den 9. pylon.

Museet er udvidet først med statuerne fra cachetten i Amenophis III’s gård i Luxor Templet og sidst med mumierne af Ramses I og Ahmose.

Der er også en lille biograf, der viser korte film bl.a. flytningen af Ramses 1.’s mumie til Luxor museet.