|
|
|
DENDERA |
|
Dendera Templet er viet til gudinden Hator, og påbegyndt
under ptolemæerne. Hermed er det 1000 år yngre end ”Det Nye
Rige”’s templer, og et af de bedst bevarede. Det mest
iøjenfaldende er forhallens 24 Hator-søjler. På taget findes
Osiris’s Dobbelte Helligdom med den berømte zodiak
(dyrekreds) på loftet. Fra taget er der en meget smuk udsigt
over landskabet. |
|
ABYDOS |
|
Det er et af de mest spændende områder i Egypten.
Her
blev i 1991 fundet Egyptens ældste kongegrav, fra omkring
3150 f. Kr., med de ældste eksempler på hieroglyffer.
Her ligger Seti Templet med nogle af de smukkeste relieffer fra ”Det
Nye Rige”.
Her findes også ”Kongeregisteret” med 76
kongenavne fra Narmer til Ramses II, de syv kapeller, Osiris
hallen med 3 kapeller og Osirion (Osiris’s grav), der
symboliserer urhavet.
|
|
|